Starten på Københavns Fjernstyringsklub – eller blot KFK. Fortalt af Erik Rhode
I det herrens år 1959 fandt en del modelflyinteresserede sammen og blev enige om, at starte en klub for folk med interesse for radiostyrede modelfly, og den korte version af KFK’s start er følgende:
Efter at flere hver for sig havde eksperimenteret med det nymodens fænomen, at fjernstyre et modelfly, blev man enige om, at mødes hos Niels Axel, Stærevænget 19 i Dragør til en stiftende generalforsamling. Til stede var udover Niels Axel bl.a. Jens Peter Jensen (Dragør), Børge Knudsen (Baarse), Jørgen Petersen (Ølstykke) en mand ved navn Frandsen samt et par stykker mere, hvis navne er gået i glemmebogen. Klubben kom til at hedde Københavns Fjernstyrings Klub – eller blot KFK, og Niels Axel blev klubbens første formand.
Man disponerede i starten ikke over et fast areal som flyveplads, men der blev i begyndelsen fløjet på et areal på Amager ned til vandet, der blev kaldt Tjørneengen. Det foregik mest i weekenderne, – resten af ugen gik med at reparere. Transistorerne havde endnu ikke fundet vej til udstyret, så grejet var temmelig klodset og selvsagt ikke særlig stabilt.
Udstyret var ”en-kanals” og uden krystalstyring. Modtageren var ikke særlig selektiv, så der var store muligheder for at blive generet af andre ting i æteren, med katastrofale følger som resultat.
Styremekanismen var et såkaldt escapement (steprelæ). Trykkede man én gang på senderknappen slog sideroret ud til højre og forblev der, til man igen slap knappen, og trykkede man to gange hurtigt efter hinanden, slog sideroret ud til venstre. Tre hurtige tryk gav motorændringer fra fuld gas til tomgang.
Efter at have holdt til i Valbyparken med opsynsmandens uofficielle tilladelse i næsten et år, lykkedes det at opnå Københavns Magistrats skriftlige tilladelse den 23. juli 1962. Den varede dog kun ca. et halvt år. Efter for mange ukontrollerede flyvninger med lidt for mange opsigtsvækkende ”nedstyrtninger”, blev tilladelsen den 30. jan 1963 atter trukket tilbage. Man koncentrerede sig herefter om Amager fælled, idet der her på det tidspunkt var flere km til nærmeste bebyggelse.
Det militære område omkring den gamle flyveplads i Avedøre fra 1917, blev en overgang tillige benyttet. Her var ligeledes langt til nærmeste beboet område.
Det var først da det såkaldte ”bang-bang” system kom frem, der kom mere gang i radiostyringen. Dette system udmærkede sig ved at kunne sende særskilte signaler til hver enkelt servo, og desuden var udstyret nu transistoriseret. Senderen sendte forskellige lavfrekvente toner til modtageren, der ”sorterede” tonerne enten via en serie tungerelæer eller via selektive kredse til de respektive servoer.
Betjening af senderen foregik med vippekontakter, der var neutrale i midterstillingen. Aktiverede man en kontakt i mere end ca. 1 sec. slog det pågældende ror fuldt ud. Derfor foregik det meste af styringen ved at ”blippe” med kontakten til man næsten fik krampe i fingeren. Derved kunne man, når ellers rorstørrelser og udslag var dimensioneret derefter, med en vis øvelse faktisk opnå lige så rolige manøvrer, som med de senere mere avancerede proportionalanlæg.
De fleste modeller i begyndelsen, som f.eks. VAGABOND, var højtvingede og meget stabile. Det var en nødvendighed med den usikkerhed, der var med grejet. Det betød også, at svigtede udstyret, hvad ikke var sjældent, så fortsatte modellen ofte til der ikke var mere brændstof i tanken.
Det skete f.eks. for et medlem ved navn Jacobsen, også kaldet ”pølse-Jacob”, der var grossist i pølser, og det var på det tidspunkt, hvor KFK havde fået officiel tilladelse til at flyve i Valbyparken. Jacob havde efter langt tids kamp med motoren endelig fundet den rette indstilling, og så var det med at få modellen, der var en ”Smog-hog”, en mellemstor model, sendt i luften.
Den fløj også glimrende, men Jacob havde desværre enten glemt at tænde for radioen, eller også var der igen radiofejl. Inden længe forsvandt den bag træerne og fortsatte ind over byen.
Kort tid efter ringede en medarbejder ved Statsradiofonien til politiet, at der var styrtet et fly ned i Radiohuset. Det vakte stort påstyr og vild forvirring, indtil det blev opklaret, at der ikke var tale om et rigtigt fly.
Det første egentlige officielle forsøg på en konkurrence for radiostyrede modelfly blev arrangeret af KFK og fandt sted i Valbyparken den 23. sept. 1962. Startgebyret var 5 kr., og der var tale om klasserne K1 og K3. K 1 var modeller uden balanceklapper og K 3 var modeller med balanceklapper. Der er ikke fundet notater om konkurrencens resultater, der antagelig heller ikke har været særlig opsigtsvækkende.
I slutningen af 1962 havde klubben endnu ikke rigtigt fundet sine egne ben. Af referater fremgår det, at der på møderne var stor forvirring om organisation, blandt andet forholdet til KDA. Således kan man læse følgende i et referat fra et KFK- møde den 8. nov. 1962 – citat: ”Mødet sluttede i den sædvanlige forvirring, efter at Palle Bang havde vist sine lysbilleder!”
En måned efter overgik formandskabet til grosserer Jørgen Schwabe. De fleste klubmøder blev i klubbens første år holdt hos bestyrelsen, men efterhånden som medlemsantallet steg, måtte man finde mere egnede lokaler, og det første møde i større lokaler fandt sted i Folkets Hus i Rømersgade 22, den 3. okt. 1963. Her fandt man frem til mere tidssvarende klublove og flyvepladsregler.
KFK havde nu fået sin egen modelflyveplads, idet der i vinteren 1962 blev indgået aftale med en gårdejer i Sengeløse vedrørende en plads tæt ved en større grusgrav, og her var der ca. 1 km til nærmeste nabo. Den årlige klubleje var 700 kr. Der blev opstillet klubhus og anskaffet en stor græsslåmaskine, hvilket bevirkede, at det sidste nye nemlig ”jordstart” blev muligt – og til stor beundring ikke mindst for interesserede tilskuere.
Nogle af de mest kendte modeller var nu f.eks. Falcon 56, SR Falcon, Taxi, Orion, Viscount og ved vårkonkurrencen 1963 var 6 ud af 8 fly i K 1 klassen Vagabond’er. Senere blev modeller som Kwik-fly og Taurus meget populære. Den mest udbredte motor var ubetinget Merco.
Det var i det hele taget blevet en nødvendighed med en forbedret flyveplads, idet ”bang-bang” systemet med sin udbredelse pludselig fik antallet af KFK’s medlemmer til at stige markant.
Blandt de allertidligste medlemmer af klubben finder vi f.eks. Jan Hacke, der har vundet adskillige konkurrencer gennem årene. Jan er stadig lige aktiv, og man støder adskillige gange på hans navn i diverse hobbyblade gennem årene.
Den næste KFK konkurrence i klasserne K 1 og K 3 var ”Vårkonkurrencen 1963, der afholdtes på den nyerhvervede plads i Sengeløse. Her blev K 1 klassen vundet af Hans Hansen, Hillerød og Jørgen Yvan, Farum nr. 2. K3 klassen blev vundet af Jan Hacke og nr. 2 blev Finn Mortensen, Næstved.
Den næste og såkaldte ”Høstkonkurrence” blev ligeledes afholdt af KFK og blev afviklet den 8. sep. 1963 med en halv snes deltagere. Start gebyret var nu steget til 7 kr. Her vandt i K 3 klassen Jens Peter Jensen den udlovede pokal, Finn Mortensen blev nr. 2 og Jan Hacke nr. 3.
I de følgende år deltog KFK i mange konkurrencer dels her til lands, men også i de nordiske lande samt i Tyskland og Frankrig, hvor KFK overvejende var repræsenteret af Hans Nordahl Rasmussen, Jan Hache og Erik Rhode Andersen, der f.eks. alle kvalificerede sig til at deltage i VM i Sverige i 1965.
I begyndelsen af 70-erne steg medlemsantallet til omkring 70, og der blev nu overvejende anvendt proportionalstyring og pionerånden afløstes af et efterhånden anseeligt antal dygtige RC-piloter, for hvem grejet var blevet så stabilt, at man efterhånden ikke længere kalkulerede med radiofejl.
Det stigende medlemstal medførte også en stigende aktivitet på pladsen, og det resulterede i den første støjklage.
Dertil kom, at flyvepladsen havde fået en skydebane som nabo. Dette gav, sammen med den store skrænt mod nord, dårlige indflyvningsforhold fra både nord og vest for de hurtigere modeller.
En større søgning efter en bedre flyveplads blev sat i gang af Svend Fischlein og Jørgen Holsøe. Det lykkedes at finde frem til den nuværende flyveplads i Soderup, og at få en lejeaftale med ejeren gårdejer Magnus Hansen.
Pr. 1. april 1975 blev lejemålet indgået.
Alle relevante myndigheder var blevet hørt, og de gav alle tilladelse til lejemålet. Desværre kun for en 5 års periode. Vi fik godkendelse fra Høje-Taastrup kommune, Miljø- og levnedsmiddeludvalget, Byudviklingsudvalget for Københavns-egnen, Hovedstadsrådet og endelig som den sidste myndighed Landbrugsministeriet, Matrikeldirektoratet. Herefter kunne arbejdet med at planere arealet og så græs begynde. Der kom herefter en travl periode med at slå græs både på den gamle plads i Sengeløse og den nye plads i Soderup.
Hen på efteråret kunne vi så småt begynde at tage den nye plads i brug, men den egentlige ibrugtagning blev udsat til foråret 1976.
Den 3. november 2016 skiftede “Københavns Fjernstyringsklub” KFK navn til “Høje-Taastrup Modelflyveklub” HTM. Dette er gjort for, at udtrykke klubbens tilhørsforhold til Høje-Taastrup Kommune, hvor klubben er placeret og skal styrke det fremtidige samarbejde med Kommunen.